Sorgarbejdet kan berøre personlighedens dybeste lag. Det betyder at når vi rammes af tab, f.eks skilsmisse, død, svær sygdom, stor sorg, nogen eller noget vi har mistet, så kan sorgarbejdet også danne nye muligheder for generobring af dybde i et følelsesliv. Sorgarbejdet er altså også en vækstmulighed.
Jeg kan tilbyde et omsorgsfuldt, relationelt respektfuldt terapeutisk rum, hvor dine følelser, reaktioner og refleksioner kan få plads og du kan arbejde mere trygt ind i sorgarbejdet.
Opvækstens svigt store og små hører til de uafsluttede sorger, som den enkelte kan lære at leve med, når personen bevidst erkender og slutter fred med følelsen af forladthed, som vil være en del af en resten af livet. Længslen efter betingelsesløs kærlighed der ville kunne tilfredsstilles fra andres retning kan frigøres igennem sorgarbejdet og hermed kan identifikationen med længslen brydes. Terapeuten kan blive et spejl for hvad klienten manglede i sin tid, en rollemodel, en slags vandrestok på vejen.
Der findes både fornægtende sorgtyper og sunde måder at sørge på.
1. Forsinket eller udskudt sorg. Tabet er intellektuelt erkendt, men den forløsende gråd og arbejdet med tabet på et dybere plan er ikke gået i gang. Sorgen er forsinket.
2. Undgået sorg. Hvis den sørgende ikke udtrykker sorgens følelser, kan de komme til udtryk på andre måder.
3. Kronisk sorg. Den kroniske sørgende, vil ofte dyrke alt der har med den afdøde at gøre. Den kroniske sorg har langt dybere rødder end det nylige tab alene kan anskueliggøre.
At accepteret at tabet er en realitet Den intellektuelle forståelse af tabet og den følelsesmæssige forståelse).
At arbejde med sorgens følelser
Tilegnelse af nye færdigheder, ressource arbejde. Du som sørgende skal lære nye måder at handle på.
At vende tilbage til livet – en reinvestering af den følelsesmæssige energi. At sige farvel, for at kunne sige goddag. At give slip.
Tiden er en faktor og opgave 2 og 3 skal gennemløbes mange gange, før et menneske er parat til den endelige afsked. Hver sørgende har sin egen proces og denne naturlige proces kan ikke fremskyndes. Processen må mødes i nuet med det der er.
Den afdøde eller det du har mistet vil ikke blive glemt, men vil ikke længere være den ”styrende” del i dit liv.
Der opstår energi til at række ud til andre mennesker og optage andre aktiviteter.
Tabet er med os hele livet og sorgarbejdet udgør den bevægelse mellem et Tabsspor og et genopbygningsspor. Svingningen gør at vi går ud og ind af sorgen og samtidig inviterer den til, at opnå selvforståelse i tabet og sorgforløbet bliver således en naturlig proces og naturlig del af livet, som er meget individuel fra person til person.
Her ligger arbejdet med sorgens mange følelser.
Her ligger arbejdet med at kigge på nye vilkår i familien, nye roller, sorg hos pårørende, lave ting for første gang efter tab, den fremadrettede bevægelse.
Det er vigtigt at understrege at her er ikke noget, som skal laves om på. Båndene til tabet brydes ikke, men båndene skal finde en ny plads. Sorg opstår hos os alle og sorg tager tid, spørgsmålet er hvordan vi håndterer og kan møde sorgen. Med empati, større medfølelse og autencitet i sårbarheden indadtil modsat at synke ind i f.eks. medlidenhed og bitterhed over tabet- og blive hængende der. Det er fra to meget forskellige steder at arbejde og leve med sorgen.
